Min TV dokumentar ” Fortæl for livet” bliver vist på DK4 og i biografen

Flere måneders inspirerende og kreativt arbejde er færdigt og min 42 minutter lange dokumentarfilm ” Fortæl for Livet”  kan ses:

DK 4 : Lørdag den 4. November kl. 17.30, Søndag d. 12 november kl. 22.20 og onsdag d 15 nov kl 18.15

Vises ved et arrangement i biografen Vester Vov Vov Mandag d. 11 december kl. 16.00 ( ring til mig 26123189 hvis du vil med)

Det har været et herligt arbejde. Historien handler om hvordan fem gamle mennesker har fundet hinanden gennem en fortællegruppe, hvor de sammen med en psykolog har mødtes 10 gange, og fortalt hinanden vigtige historie fra deres liv. Det betød for Else, Henning, Kirsten N og kirsten T og Otto at de har knyttet sig til hinanden. Efter de officielle møder som Ensomme gamles Værn arrangerede var forbi, blev de ved med at mødes og tog på ture sammen. Nu på tredie år.
Mød det interessante hold, med de mange gribende historier.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *