Podcast, video, workshops og journalistik
Den gode historie betyder alt. Historien skal bringe os tæt på, ind under huden. Vi skal hurtigt forstå, hvad det handler om, og blive spændt på hvorfor, og hvordan det hænger sammen.
Jeg har god erfaring med, hvad der virker – og er hurtigt til at redigere og skære det overflødige fra. Mange års erfaring med redigering og arbejde med musik som udøvende musiker har givet mig en god rytme-sans og fornemmelse for, hvad der lyder godt, og som fungerer rent musikalsk.
Da jeg for det meste selv planlægger, filmer, redigerer, speaker og færdiggør, kan jeg gøre det til en konkurrencedygtig pris.
Video: Dokumentarfilm og korte film til sociale medier
To lange dokumentarfilm har jeg lavet. En om breakdance og en film om ældre og ensomhed.
Langt det meste videoarbejde jeg laver er korte film, som skal vises på sociale medier. Det behøver ikke at koste mere end halvanden til to dages arbejde.
Hvad vi du fortælle, hvem er målgruppen, og hvad skal dit budskab være? Det er spørgsmål, vi sammen skal finde svar på, inden vi går i gang med videofilm projektet. Vi skal også have fundet en klar vinkel på historien.
Jeg forsøger altid at få historien forankret i virkeligheden, hvor der er action. Talking Heads skal begrænses så meget som muligt, jo mere liv jo bedre. Gode nærbilleder og billeder med dybde og perspektiv, og evt en kort og faktuel speak.
Forskningsrapport til film
Hvorfor betale dyrt for en skriftlig rapport som ingen læser, når man kan få lavet video med de samme pointer, hvor også følelser kommer med.
Jeg har lavet en hel del film for forskellige organisationer, hvor vi har samlet en mangesiders rapport i en video på 3-4 minutter. Det kan godt lade sig gøre også at få liv i kludene samtidig.
Troværdighed, liv og nærvær
Video kan bringe os ud i virkeligheden, hvor den aktuelle historie er. Vi følger en hovedperson, som handler, og som gennem interview fortæller, hvad der er på spil. Det giver troværdighed.
Andre kilder underbygger den vinkel, der er lagt, og med speak eller tekst forklares baggrunden. Lavet på den rigtige måde er det effektiv kommunikation, som bringer identifikation, følelser og nærvær. En fortællemåde jeg har dyrket og udviklet.
Jeg filmer, klipper og speaker selv, hvilket gør det billigere. Skal kvaliteten i særklasse, så kan jeg trække på meget dygtige grafikere, fotografer, komponister og collargrader.
Podcast og podcastserier
Som tidligere radiotilrettelægger / journalist / lydtekniker er jeg på hjemmebane, når det handler om at lave podcast – som dybest set bare er radio på internettet, hvor emnet gerne må være personlig og smalt eller nørdet.
Podcast er en slags nyhedsbrev med lyd eller radio on-demand uden tidsbegrænsning.
Den seneste podcastserie, jeg har lavet, er Svigerfars digitale liv. Men før det har jeg lavet podcastserier om arbejdsmiljø og om børn og angst.
Undervisning i podcast
I Dansk Magisterforening og på lyd-uddannelsen SONIC college, har jeg flere år undervist i Podcast.
Der bliver lavet podcast om alt muligt, fra bevægende historier om umulig kærlighed til mere faktuelle historier om aktiekurserne i finansverdenen. Men hvis podcasten skal have et liv mellem ørene, så skal den være godt fortalt, have en god og gennembearbejdet lyd og den skal handle om noget… noget der vækker vores nysgerrighed.
Jeg tilbyder at undervise i, hvordan I laver podcast, så det virker, og folk får lyst til at lytte.
Hvordan: Vi kan f.eks. bruge kursisternes mobiltelefon, som teknisk sagtens kan bruges, og vi downloader et gratis redigeringsprogram, så udstyret behøver ikke være avanceret. Det kan være en dag – eller flere dages kursus, det finder vi ud af – alt efter behov.
Jeg kan også blot fungere som coach for jeres podcastprojekt