Det er ikke så tit jeg tager udgangspunkt i egne oplevelser i mine historier – slet ikke til Orientering på P1. Men her dagen før kommunalvalget er jeg taget tilbage til Vesthimmerlands kommune – til Aars, for at undersøge noget der undrede mig, da vi med vores band – BandDylan var på en lille turne i Nordjylland.
De små byer vi besøgte havde så skønne og store koncerthuse. Hvordan kan det lade sig gøre? Vi fik den fineste behandling, af hvad der viste sig bl.a. at være frivillige.
Jeg har interviewet borgmesteren Knud Kristensen og DF´s Brian Kristensen i kommunen. Det viste sig at de to politikere, selv havde stået på scenen til Revyernes revy for 14 dage siden, et par uger efter BandDylan.
Den pænt store sal med 420 siddepladser var totalt udsolgt og publikum skulle efter hvad de de to herre selv fortæller, havde være vildt begejstrede med revyen.
Her spillede de to politikere henholdsvis en bonderøv, der havde indrykkede en kontakt annonce og borgmesteren en thaimassagekunde, der samtidig med massage og skulle forsøge at forklare, hvordan hans entreprenørfirma havde fået alle de opgaver for hans egen kommune, uden det havde været sendt i udbud…
Da vi spillede der, var der omkring 50 betalende…
Jeg kan godt røbe så meget, at vinklen til historie ligger i det med de frivillige.
Derfor tog jeg også til Skanderborg og talte med Jørgen Gaarde og leder af kulturhuset der, som er en kæmpe succes. Her har de 200 frivillige der får det hele til at løbe rundt og kommune slipper stort set uden driftsomkostninger.